Download
 

8. Winterlicher Vogtlandhunderter

28.-29. December 2005

„Schneekristalle und Pulverschnee Wanderung“

 

Det er en 100km tur, der ligger syd for Leipzig tæt på den tjekkiske grænse

 

 

  Turen fandt jeg dels på Internettet, dels ved at jeg på en tidligere vandretur i Berlin, havde mødt arrangøren. Jeg husker ikke rækkefølgen. Efter en traditionel dansk jul, med alt hvad dertil hører, trænger de fleste nok til lidt motion, også jeg. Jeg så frem til afrejsen tirsdag  morgen fra Køge kl. 8.00, men kiggede dog ud ad vinduet med nogen skepsis, idet der var faldet 20 cm. sne i løbet af natten. Det viste sig dog heldigvis at være forholdsvis lokalt ( jeg bor i Næstved ), da der ikke var noget sne, da jeg var nået halvvejs til Køge.

  Rejsen til turen var lidt længere end strengt nødvendigt, men jeg havde ferie og ville prøve den nye færgerute med Bornholmstrafikken mellem Køge og Sassnitz  De havde et introduktionstilbud til 199,- for bil og indtil 9 passagerer. Bortset fra sejltiden på 5:45 kan ruten kun anbefales. Komfortable færger, god plads og priserne ombord er noget mere venligtsindede end på de andre Tysklandsruter, og det er i øvrigt også muligt at købe køjeplads ombord.

  Køreturen ned gennem Tyskland gik fint, indtil lidt syd for Berlin. Her begyndte det at sne kraftigt, og resten af turen foregik i et spor på motorvejen og med ca. 50 km/t. Heldigvis uden nogen trafikpropper eller uheld ankom jeg til startstedet kl. 22:30, hvor jeg fik en meget venlig modtagelse. Jeg tror at arrangørerne var lidt stolte af at nogen ville rejse så langt for at deltage i deres tur. Jeg fandt senere ud af, at de havde sladre til alle de lokale aviser og ugeblade, at der kom en dansker Vandreture har tilsyneladende meget mere medieinteresse i Sachsen end i Danmark.

  Indkvarteringen var i en gymnastiksal i stueetagen under startstedet, hvor der også var meget fine bade- og toiletfaciliteter. Vi var kun 4 til overnatning, så der var god plads til alle, og efter lidt hyggesnak og et par øl gik vi til ro ved midnat.

Vi fik overdraget nøglerne til skolen, og kunne selv hente morgenbrød hos den nærliggende bager, samt gå op i startlokalet og lave kaffe, når vi havde lyst. Vi skulle dog være ude af gymnastiksalen senest kl. 9.00, da den skulle bruges af andre, mens vi var ude at gå,. Overnatning var i øvrigt gratis.

  Onsdag morgen kl. 8.30 åbnede startstedet, og fra kl. 9.00 – 12.00 var der start på 10 km. og 20 km.  med 112 deltagere. Kl. 12.00 var der samlet start på 100 km. turen, som var som var en ført tur, i 2 hold med henholdsvis 5 og 6 km/t. Man kunne dog også gå alene efter rutekortet, hvis man havde lyst. Det var der dog ingen, der valgte, så efter åbningstalen af borgmesteren, startede vi 28 i samlet flok og fulgtes ud af byen. Herefter delte flokken sig stille og roligt i 2 hold, 18 i den første gruppe og 10 i den anden.

Da vi kom til rast 1 var der hjemmebag og grog samt te efter ønske med rom, dejligt når termometeret viser –8, og det sner med en frisk vind og let fygning.

I løbet  af eftermiddagen tog både sneen og vinden til, og sigtbarheden var ofte under 50 m. Her var jeg virkeligt glad for, at det var en ført tur, for det var nærmest umuligt at se hvor stierne gik. Det var altid spændende, hvad der gemte sig under sneen, der hvor man satte foden, nedfaldne grene, klippestykker eller vandpytter, hvor isen ikke altid kunne bære (Goretex er en rigtig god opfindelse ). Ved ankomst til rast 2 i en lille hyggelig landsby viste vejrguderne lidt medfølelse, og lod sneen stilne lidt af, imens vi nød vore hånd- madder og frisk lavet te, ikke luksus smørrebrød, men som alt andet på rasterne i ubegrænsede mængder. Det eneste vi skulle betale for var øl, (1€ for en ½ l.). Vi nåede lige at hilse på hold 2, som ankom til rasten samtidig med at vi fortsatte, ud i et ret kuperet skovområde. Efter yderligere et par km. langs floden Weisse Elster ankom vi til et stort rensningsanlæg, hvor vi havde den første indendørs rast i deres kantine. Her blev der budt på 3 forskellige slags suppe, brød, pålæg, kage samt div. kolde og varme drikke, samt vodka ved nogle af vore Tjekkiske vandre venners foranstaltning.

Efter en ½ time med denne luksus var det tid at komme videre. Nu var det ved at blive mørkt, så lygterne kom frem. Turen gik op i højlandet, hvor der kun var små vandrestier og masser af skov, og ingen rast de næste 15 km. Som en ekstra bonus gik vi forkert og fik ca. 5 – 6 km. Ekstra. Om det skyldtes sneen som igen var taget til, mørket eller vodkaen ved jeg ikke, men vores fører købte dog straks aflad da vi kom i mål, så han blev tilgivet.

Her lærte jeg samtidig, at vandflasker skal bæres under jakken, og ikke i rygsækkens sidelommer, da temperaturen efterhånden var faldet til –15 gr. Eller at skifte til samme mærke som tjekkerne, det jeg troede var kildevand, viste sig at være vodka, som de køber på ½ l. plastflasker.

 Efter ca. 3½ time i øde bjergegne, så vi pludselig lys forude. Det var rast 4 ved en bil ude i skoven. Her fik vi en rigtig godtepose  med kager, frugt, chokolade og bolcher samt varm te.

Efter ca. 10 min. gik det videre mod hovedrasten i byen Pausa, hvor der var dækket op til os i byens kulturhus med håndmadder og varme pølser, samt alt i kolde og varme drikke. Alt serveret ved bordene af folk fra byens kulturforening i et meget smukt julepyntet lokale. Vi skulle blot slappe af og nyde tilværelsen, samt tale med journalister fra de lokale aviser, og smile til deres fotografer. Et Dannebrogsflag i rygsækken virker åbenbart tiltrækkende på pressen.

  Alt godt får jo som bekendt  en ende, så efter 45 min. foran den åbne pejs, var det atter ud i kulden og op i højlandet. Der var  22 km. til næste rast kun afbrudt af et par selvkontroller, den ene i et stort tårn, selvfølgelig placeret på områdets højeste bjergtop, og her nåede termometeret turens absolutte nulpunkt – 17 gr. Flere af de indfødte går med et termometer hængende på deres rygsæk. Heldigvis havde vinden dog lagt sig noget, og fygningen var holdt op. Det er utroligt hvor flot den nyfaldne sne glitrer i skæret fra lygterne, ved disse lave temperaturer.

Efter at være kommet ned fra højderne igen, var der selvkontrol og en kort pause i et bus skur.

 Herfra skulle vi bare følge vejen ca. 8 km. til morgenrasten, som var i Plauen områdets største by. Vi havde alle fået et rigtig godt kort over byen, så nu hvor vi endelig havde nogenlunde fast grund under fødderne, kunne dem, som havde lyst bare gå i forvejen til næste rast  og lave kaffe. Denne rast var uden betjening. Det foregik i vandforsyningsselskabets kantine, hvor alt var sat frem til os i køkkenet, men vi skulle selv lave kaffe og te samt smøre madder. Her havde vi 40 min. rast, så efter at have sat kaffen over, skyndte vi os at fordele huer og handsker på alle husets radiatorer, så de kunne tørre lidt, mens vi nød morgenkaffen og en lun basse, som en af de lokale havde organiseret, ved bagdøren hos en nærliggende bager.

  Efter at have nydt alle disse behageligheder, var det atter blevet tid at komme på benene igen. 2 deltagere besluttede dog at blive på rasten, og vente på næste hold, som var ca. 2 timer efter os. Det gav dem tid til en lille lur. Vort hold var nu stille og roligt svundet ind til 10 deltagere, som fortsatte sammen ud i den vågnende by. Vinterberedskabet var nu i fuld gang  med at gøre veje og stier farbare igen til stor glæde for os alle, da de næste 20 km. var på vejene, der nu var ryddet og gruset, så vi var fri for at gå i knæhøje snedriver.

Efter en selvkontrol i et bus skur kom vi til næste rast ved en bil. Her fik vi hjemmebagt kage, te, et æble og en lille pose slik til den videre færd ud i vinterlandskabet. Nu var det ved at blive lyst, så vi rigtig kunne nyde det smukke syn af skovens træer iklædt et tykt lag nyfalden sne hængende på alle grene samt den helt uberørte skovbund.

  Ved sidste rast stod den på glühwein med rom og hjemmebagte småkager. Her fik vi også selskab fra den lokale avis, hvor fotografen tog sine billeder og efterlod journalisten, så han kunne følges med os de sidste ca. 7 km. Dette gav ham tid til at tale med alle og opleve stemningen på holdet. Samtidig kom vi ud af skoven, og vi kunne se Falkenstein forude. Nu begyndte det atter at blæse op og sneen tog til igen, men nu var vi heldigvis næsten i mål. Bare surt for det andet hold som var ca. 2½ time efter os. Ved ankomst i mål fik vi udleveret diplomer, samt en forfriskning efter eget valg, på turlederens regning. Her var også mulighed for at købe forskellige kolde og lune anretninger samt drikkevarer til meget rimelige priser. Efter et dejligt varmt bad nød jeg middagsmaden, inden jeg fik klargjort køjen igen. Nu trådte pludselig en flok snemænd ind ad døren. Det var andet hold, som kom i mål helt tilsneede men fuldtallige, så alle gennemførte trods det barske vejr.

  Alle disse fornøjelser får man for den nette sum af 6 € alt inkl. En tur som kun kan anbefales. I øvrigt arrangerer samme forening også en 100 km. i august, hvis nogen skulle have lyst til at opleve områdets smukke natur ved lidt mere sommerlige temperaturer.