Connie og Søren havde i deres julekort spurgt om jeg ville med til Walkenraedt den 28-30 marts 2003. Det ville jeg gerne, så jeg takkede ja først i januar.
Senere på Rønbjerg-turen hørte jeg nærmere om øvrige deltagere og tiderne for turen. Det endte med at jeg skulle med toget den 28. marts kl. 06.06, lidt tidligt men pyt….

Vejret var godt, solskin og udsigt til flot vejr.
Vel ankommen til Kastrup Lufthavn fandt jeg Connie, Søren, Knud, Rene, Morfar og Hardy.
Vi fik afleveret bagagen og en lille snak inden vi skulle ud til flyet.
Inden vi gik ombord blev Rene kaldt over højtaleren. Hans rygsæk havde mistet mærket med bestemmelsesstedet og var på vej til Budapest. Det blev rettet.
Alt var udsolgt i flyet, og da vi fløj med et tidligere Sabrina fly fik vi dejligt morgenkomplet – fint.

I flyet fik jeg at vide der kom 5 danskere mere. Finn Sørensen, Flemming og Kurt fra Næstved kørte i bil derned. Kjeld fra Herning kom med tog og Erik Poulsen fra Luxembourg i bil.

I Bruxelles deltes gruppen fra flyet efter alle denne gang havde fået deres bagage. Hardy, Morfar og jeg blev i byen, inden vi tog til Verviers/ Welkenraedt.
Ved ankomst til startstedet fik vi lidt hvile og en snak med mange kendte gangere, og de 5 andre danskere var også fremme i fin tid.

Kl. 21.00 var der afgang i fint marchvejr, tørt og klart. De første 40 km fulgtes vi - Hardy, Morfar og jeg – efter en gruppe belgier, der havde gode lygter.
Det viste sig hurtigt, at ruten var ændret en hel del fra sidste år. Ikke sådan at den var blevet lettere. Nej, hver eneste stigning og hulvej med skærver havde arrangørerne fundet. Til gengæld var ruten lagt udenom alle byer undtagen Eupen, så vi 3 gik 65 km, inden vi fandt en mulighed for at købe Leffe. Det var vores eneste stop udenfor de officielle 13 raster, og de 2 leffe pr. mand gjorde godt.

Takket være de belgiske lygter samt at vi 3 gik sammen, nåede vi hovedrasten i Plombiers uden at gå forkert. Her sad Connie, Søren, Knud, Kjeld og Erik Poulsen. Trætheden begyndte at melde sig. Der blev sovet lidt på skift og kl. 07.30 rejste Morfar sig op og erklærede at nu var det afgang og med lidt forsinkelse lykkedes det.

Da vi holdt privat Lefferast, blev vi overhalet af Finn og Kurt, så morfar blev urolig i sædet. Han var bange for, at vi ville blive de sidste danskere i mål. Vi fik dog hurtigt gået dem op, og da vi overhalede dem, sagde Finn det er flovt, at du Morfar går fra mig, men de hang ikke på.

Ruten var ændret meget fra 2002, så vi kom ikke forbi Dreilændepunkt, men arrangørerne havde fundet mange barske skov- og markveje, og det var godt det var tørvejr, ellers havde vi sejlet rundt i mudder.
Nu skulle vi bare i mål inden det blev mørkt. Det nåede vi kl. 18.15, og her ventede Connie, Søren, Rene, Knud¸ Kjeld, Flemming og Erik. Efter lykønskninger, lidt til halsen og et bad kom Finn og Kurt kl. 19.00, og så var alle danskerne i mål. Rene som den hurtigste efter 14 timer og 10 min.. Flot gået.

Ca. 275 startede ud på 100km ruten og 4 udgik. Der var også en rute på 50 km.  Kl. 20.00 tog min gruppe toget til Verviers for at finde vores hotel. Det blev en meget stille aften. Vi var trætte.

Næste morgen var der spredt morgenmad fra 9 til 10, så skulle Kjeld med toget på en 11 timers rejse med flere skift. Vi håbede blot han kunne holde sig vågen. Vi andre tog til Bruxelles for at slå et par timer ihjel inden hjemrejsen. Der var lidt forsinkelse på vores afgang, men ellers var alt ok.

Konklusion:

Welkenraedt er en hård tur og afvekslende. De 3 gange jeg har gået den har været meget forskellige. Der er flinke hjælpere og især i år gode indendørs rastepladser. Fint humør i danskerflokken, så jeg prøver nok igen næste år.

Erik Larsen