Download
 


 

2. Kempemtocht

Wandelmee Belgien

14. april 2006 ( Store int. Gylledag)

 

Fredag den 14.april var vi 5 danskere der havde meldt sig til den 2. Kempentochten 100km som foreningen Wandelmee havde arrangeret. I forvejen havde de afholdt en 100km i september og november, og dem har vi skrevet om tidligere, så hvis I har læst disse beskrivelser, vil I forstå at det var med blandede følelser, vi tog der ned. Vi havde allerede bestilt flybilletterne i oktober måned, så det var bare af sted. Jeg havde forberedt mig på det værste, og denne tur skulle bare gennemføres. Det største problem var jo om markeringen var, så vi kunne finde rundt.

Det var et nyt startsted, som lå godt 3 km fra stationen, og der var mulighed for overnatning. Vi ankom fredag eftermiddag og gik over til startstedet, som var ved at blive oprettet. Det var et stort område med vandrehjem, og vi skulle være i et anneks. Det viste sig, der også var motorcykeltræf og de havde lånt vandrehjemmet.
Oppe på 1. sal var der sovepladser til ca. 20 personer i køje senge. Der var ret uhumsk, men vi havde da en seng at ligge i, og vi fik et par timer på øjet inden starten gik kl. 2100.

Jeg havde taget rugbrød og leverpostej med, og det var godt, for vi kunne ikke købe aftensmad på startstedet. Vi fik udleveret et startnummer og kort over rastepladser, distancer imellem, toiletmuligheder o.s.v. Vi fik ikke nogen rutebeskrivelse eller kort, men på hver rasteplads skulle være ophængt et kort over ruten til næste rast, så den kunne vi lige "affotografere".
Inden vi startede regnede det et par timer, men ellers kom vi igennem turen uden regnvejr. Det startede først igen 20 timer og 20 minutter efter altså lige efter vi kom i mål. Hvor heldig kan man være engang imellem.
Som sagt gik starten kl. 2100 og der var også en distance på 75 km, så der var vel et par hundrede startende. De første 28 km passede distancerne godt, men så begyndte der at være uoverensstemmelser mellem det der stod på det udleverede kort, og hvad Søren`s GPSèr viste.  Vi fik at vide at den sidste rast inden hovedrasten var annulleret, men der var en vandrast, således at da vi nåede hovedrasten, som skulle være ca. 53 ude og også var det ifølge vores GPSèr, så var vi ifølge kortet kun ca. 48 km ude. Så hvor langt var der nu hjem!  Belgierne går bare, holder hurtig rast og går videre uden at lade sig gå på af om distancerne nu passer eller ej. Jeg/vi er nok mere kritiske og synes ligesom tingene skal passe sammen, da det for mig er vigtigt at vide om jeg skal gå 100km eller 108 km. Det viste sig at turen var 103 km.

Vi var meget obs. på markeringen, og lygterne blev brugt flittigt om natten. Denne gang var pilene også sorte på hvid baggrund, og de var tapet godt til vejskiltene, så de ikke flagrede. Oven over var klistret en rød tape med tegnet blå pil på men det kunne vi slet ikke se om natten. Det havde været lidt lettere hvis man også havde brugt strimler. På trods af lidt mangelfuld markering lykkedes det os trods lidt usikkerhed ind imellem ikke at gå forkert.

Om dagen var turen til gengæld spækket med pile og vi havde ingen problemer med at finde rundt.

Det var åbenbart store internationale”gylledag”, og landmændene havde travlt med at køre gylle ud på de marker, vi bagefter skulle gå på, så vi var rigtigt kommet på landet. Landskabet i det område er der ellers ikke så meget at skrive hjem om. Marker,  skove og lidt hedelandskab og som det bedste ikke de store stigninger på turen, og det sætter jeg pris på, når jeg skal gå langt.

Der var ca. 14 rastepladser på turen, og mange af dem var indendørs med toiletter og forplejningen var rigtig god. Vi havde givet 22 euro i startgebyr, som dækkede forplejning både mad og drikke inkl. sodavand og øl, mens vi gik. Før og efter turen skulle vi betale, hvilket var helt ok.

Vi var i mål kl. 17.20, hvor vi modtog et diplom og fik stemplet vores bøger. Efter et velfortjent bad var det tid til hygge. Vi kunne ikke købe varm mad, men arrangørerne kom rundt med tunsandwich, og vi havde forsynet os godt på rastepladserne, så vi kunne overleve til næste dag. Vi havde betalt 10 euro til overnatning og morgenmad. Men denne måtte vi se længe efter, for arrangørerne havde ikke til hensigt at komme at lave morgenmad til os. De havde forladt stedet som lignede et bedre værtshus om aftenen og ville først komme og rydde op senere på dagen. Vi var de eneste overnattende, og vi  kunne bare lukke efter os, men vi var velkomne til at forsyne os med øl og vand. Vi forsynede os med daggamle croissanter, noget medbragt ost og cola. Vi forsøgte at få fat på en taxa men forgæves, hvorefter vi i regnvejr begav os de tre kilometer ned til stationen, hvor vi lige fik tid til en kop kaffe inden turen gik videre ti Bruxelles og hjem. Vi havde nogle timer i Bruxelles inden vi skulle flyve hjem og Jeg insisterede på en stor bøf med pommesfrites og bearnaisesovs, og det var bare super lækkert efter ikke at have fået varmt mad i flere dage.

Som helhed vil jeg beskrive turen som absolut bedre arrangeret end den vi var nede at gå i september. Og så skal man nok ikke sammenligne et dansk arrangement med et udenlandsk, da vi nok stiller forskellige krav til et arrangement.

Connie