Fredag den 18. april tog Hardy, Knud, Morfar, Søren og undertegnede til Tournai i det sydvestlige Belgien, tæt på den franske grænse for at gå en euraudax 100km tur.

Turen startede godt nok først om lørdagen kl. 11 men da det jo var bededag tog vi et tidligt fly, for at komme ned og kigge lidt på byen, hvor ingen af os havde været før.

Vi havde booket et hotel på forhånd og det viste sig at det lå på torvet meget centralt, godt, billigt og rent.
Vi osede lidt rundt i byen, specielt området omkring torvet var meget pænt. Vi fik lidt godt belgisk øl, og havde en ganske afslappet dag.

Vi stod op til en lidt kedelig grå dag med begyndende regn (herhjemme skinnede solen). Der var ikke længere end vi kunne gå over til startstedet. Som sagt startede turen kl. 11. Det var 4 sløjfer af 25km. På hver sløjfe var der 2 raster af 5 minutter, lige tid nok til at å lidt at drikke og spise. Til gengæld hade vi en pæn lang raste efter hver sløjfe, hvor an kan nå også at slappe lidt af.

På anden sløjfe havde vi godt nok en rast på en cafe på et udsigtssted på 25 minutter. Det var vist meningen at vi skulle nyde udsigten, men det var tåget, og det regnede stadig ikke meget men nok til at vi også skulle have paraplyen slået op. Piloten var ikke helt lokalt kendt. I hvert fald kneb det for ham at finde vej ind imellem, meget betryggende!!!!

Efter 7 timer stoppede det med at regne, og om natten blev det fuldmåne og koldt.

Vi kom forbi masser af kæmpe store ikke særlig kønne kirker. Til gengæld var det dejligt at se bøgen og specielt kirsebærtræerne i fuld flor.

Vi gik på brosten (pavéer), jordveje (smat-smat) og noget asfalt.

Forplejningen var ganske udmærket.

Vi startede med at være ca. 50, men flere havde åbenbart kun planer om at gå et par sløjfer for på den sidste var vi vist kun 30, men det gjorde nu heller ikke noget.

Vi var i mål søndag morgen kl. 7, og så kunne det jo være rart med et varmt bad, men nej ingen badeforhold, kun en lille håndvask med koldt vand. Ganske lækkert, specielt når man har gået i sandaler. Nå, men efter lidt klatvask var det til gengæld dejligt med en kold leffe, inden turen gik hjem til Danmark. Efter en halv time var vi de eneste der var tilbage, så vi fik arrangøren til at køre til stationen.

En detalje jeg har lagt mærke til når vi går Euraudax i udlandet, er at man går rundt og lykønsker hinanden efter endt tur. Det synes jeg er en god gestus.

Jeg tror nok vi blev enige om at denne tur nok ikke står i ”vores” kalender næste år, men atter er vi da blevet en oplevelse rigere.