|
Fredag den 18.
april tog Hardy, Knud, Morfar, Søren og undertegnede til Tournai i det
sydvestlige Belgien, tæt på den franske grænse for at gå en euraudax
100km tur.
Turen startede godt
nok først om lørdagen kl. 11 men da det jo var bededag tog vi et tidligt
fly, for at komme ned og kigge lidt på byen, hvor ingen af os havde
været før.
Vi havde booket et
hotel på forhånd og det viste sig at det lå på torvet meget centralt,
godt, billigt og rent.
Vi osede lidt rundt i byen, specielt området omkring torvet var meget
pænt. Vi fik lidt godt belgisk øl, og havde en ganske afslappet dag.
Vi stod op til en
lidt kedelig grå dag med begyndende regn (herhjemme skinnede solen). Der
var ikke længere end vi kunne gå over til startstedet. Som sagt startede
turen kl. 11. Det var 4 sløjfer af 25km. På hver sløjfe var der 2 raster
af 5 minutter, lige tid nok til at å lidt at drikke og spise. Til
gengæld hade vi en pæn lang raste efter hver sløjfe, hvor an kan nå også
at slappe lidt af.
På anden sløjfe
havde vi godt nok en rast på en cafe på et udsigtssted på 25 minutter.
Det var vist meningen at vi skulle nyde udsigten, men det var tåget, og
det regnede stadig ikke meget men nok til at vi også skulle have
paraplyen slået op. Piloten var ikke helt lokalt kendt. I hvert fald
kneb det for ham at finde vej ind imellem, meget betryggende!!!!
Efter 7 timer
stoppede det med at regne, og om natten blev det fuldmåne og koldt.
Vi kom forbi masser
af kæmpe store ikke særlig kønne kirker. Til gengæld var det dejligt at
se bøgen og specielt kirsebærtræerne i fuld flor.
Vi gik på brosten (pavéer),
jordveje (smat-smat) og noget asfalt.
Forplejningen var
ganske udmærket.
Vi startede med at
være ca. 50, men flere havde åbenbart kun planer om at gå et par sløjfer
for på den sidste var vi vist kun 30, men det gjorde nu heller ikke
noget.
Vi var i mål søndag
morgen kl. 7, og så kunne det jo være rart med et varmt bad, men nej
ingen badeforhold, kun en lille håndvask med koldt vand. Ganske lækkert,
specielt når man har gået i sandaler. Nå, men efter lidt klatvask var
det til gengæld dejligt med en kold leffe, inden turen gik hjem til
Danmark. Efter en halv time var vi de eneste der var tilbage, så vi fik
arrangøren til at køre til stationen.
En detalje jeg har
lagt mærke til når vi går Euraudax i udlandet, er at man går rundt og
lykønsker hinanden efter endt tur. Det synes jeg er en god gestus.
Jeg tror nok vi
blev enige om at denne tur nok ikke står i ”vores” kalender næste år,
men atter er vi da blevet en oplevelse rigere.
|