|
Endnu en 100km i
Belgien
Fredag den 20.
marts fløj Søren og jeg til Belgien for at gå en 100km Euraudax tur i
Iddergem, som ligger ca. 25km vest for Bruxelles.
Knud og Hardy var
dernede, og vi havde booket et hotel lige i centrum af Bruxelles. Vi
blev præsenteres for et nyt værtshus, som oversat til dansk hedder
”ligkisten”, og man skal være i besiddelse af en vis portion sort humor
for at synes det er sjovt. Det var et lokale uden vinduer (typisk
Belgisk). Bordene var af glas, som var placeret ovenpå kister. Den ene
var åben og i den lå et skellet. På væggene hang bårebuketter,
dødningehoveder, kors med Jesus og flere kister, som også fyldte loftet.
Man kunne få serveret en øl i specielle glas af dødningehoveder. Efter
en enkelt øl valgte vi dog at finde et lidt mere hyggeligt sted, inden
det var tid til at få en god nat søvn.
Efter morgenmad
tog vi tog til Denderleuw station, hvor vi blev hentet af arrangørerne.
Der var start på turen kl. 11.00, og turen havde 4 sløjfer af 25km med 2
raster af 5 eller 10 minutters varighed på hver sløjfe. Efter hver 25km
havde vi raste tid på 40, 70 og 40 minutter, hvor vi fik
hovedmåltiderne. Forplejningen var helt ok, selvom vi nok mere vil have
noget frugt end vafler og honningkager, men hovedmåltiderne var helt i
top, og vi kunne få masser af sodavand på rastepladserne.
Ganske pænt og
varieret landskab med et par stigninger i ny og næ, Vejret var bare
rigtigt forårsagtigt og flere gik med shorts om dagen, idet solen
skinnede fra en skyfri himmel. De havde lovet en kold nat, men det blev
overskyet, så frosten udeblev.
Det var dejligt at
se foråret være ca. 3 uger længere fremme. Flere træer og buske havde
åbnet sig og der var masser af anemoner i skovbunden.
Der var ca. 100
deltager, men nogle valgte at gå færre sløjfer.
Kl. 7.00 søndag
morgen var vi i mål. Der var noget lotteri, men vi kunne ikke forstå
numrene, så vi missede måske nogle præmier, men pyt, vi havde også kun
håndbagage med. Bad, nej, så efter en kold øl blev vi kørt til
stationen, hvorfra Knud og Hardy tog direkte i lufthavnen, da de skulle
hjem med et tidligere fly end os. Søren og jeg tog ind på Station
Central, hvor fandt et toilet, så vi kunne blive vasket lidt og få
skiftet tøj. Søndag var en kold noget overskyet dag, så det med at finde
en bænk og små døse lidt på, kunne vi godt glemme alt om, og man har
altså bare lyst til at sove efter at have gået så lang en tur. Vi fik
dagen til at gå og kl. 20 var vi hjemme og efter et velfortjent bad og
lidt mad var det på hovedet i seng, da en arbejdsdag ventede mandag
morgen.
|