 |
d. 13-14/5 var vi 3 danskere,
Hardy, Michael samt undertegnede, der var taget til Pfaffenrot, som
ligger ca. 20 km syd for Karlsruhe i det sydlige Tyskland, hvor vi
skulle deltage i årets Super Audax march. Denne euraudax march, som der
kun er en af hvert år, bliver afholdt et nyt sted hvert år. Efter en
længere togrejse ankom vi til Carl Benz halle, opkaldt efter en af
grundlæggerne til Mercedes Benz bilfabrikken da Carl Benz er født i
Pfaffenrot. Aftenen forløb med indkvartering, åbningshøjtidelighed med
flaghejsning og nationalmelodi fra de deltagende lande, og senere på
aftenen en lækker 3 rettes middag. Der var tilmeldt 103 deltagere, 51
fra Frankrig, 30 fra Belgien, 10 fra Holland, 9 fra Tyskland samt 3 fra
Danmark.
Selve turen startede fredag
morgen kl. 6 i let regnvejr og blev afviklet i 2 sløjfer, hver på ca.
100km.
Paffenrot ligger i den nordlige
del af schwarzwald hvilket gjorde at en stor del af ruten foregik i et
meget flot, men også meget bakket skovområde, men alligevel godt
afvekslende med nogle hyggelige små sydtyske landsbyer. Vi skulle da
heller ikke særlig langt ud på ruten inden vi fik bakkerne at mærke,
faktisk gik det meste af turen enten op af bakke eller ned af bakke. GPS
viste da også efter turen ca. 2700 højdemeter, se nedenfor.

Rastepladserne var jævnt fordelt
med både små vandraster samt større og længere cafe-raster. Det skal dog
siges at turlederen på mange af vandrasterne havde været god til at
finde steder der var delvis overdækkede, det er rart nok når det vejret
på en stor del af turen var halv kølig med småregn. Forplejningen samt
servicen var på hele turen helt i top, mange klasser over hvad vi er
vandt til på euraudax ture i Belgien. Ved alle de små rastepladser var
der mindst 10 forskellige ting at spise samt både vand, forskellige
sodavand, kaffe, øl og rødvin at drikke til. På de større cafe raster,
stod der tilsvarende drikkevarer til fri afbenyttelse på alle bordene,
utrolig behageligt i stedet for at skulle stå i kø oppe ved bardisken.
Efter 40 timer vendte vi atter
tilbage til Carl Benz halle, hvor vi blev mødt med festfyrværkeri. Dette
tog sig ganske flot ud da vejret nu var klaret op. Efter et velfortjent
bad var der overrækkelse af guldørne til dem der havde fyldt bogen ud,
samt erindringer til samtlige deltagere. Også her mødte vi den gode
forplejning da der på bordene var rigelig med drikkevarer og snaks som
passede til enhver smag. Dette benyttede vi os af endnu en times tid og
kl. ca. halv 2 var vi så vrøvlede at det var tid til at gå i seng.
Alt i alt var dette en succes,
alle 3 danskere gennemførte og kun 5 udgik i alt. Dette er absolut en af
de bedste langdistance ture jeg har deltaget i, flot og afvekslende
rute, desværre gjorde vejret at vi ikke fik de helt flotte udsigter, en
forplejning der var helt i top, stort og rigeligt udvalg på samtlige
rastepladser, og en hjælper stab der i alle 40 timer kom rundt på
rastepladserne med både mad og drikke.
Kjeld
|