

|
MARCHE DE L’ARMÉE, DIEKIRCH Diekirch ligger ca. 30 km nord fra Luxembourg by. Det er let at komme dertil med bus eller tog. Diekirch er en halvstor by (for luxembourg) med lidt forretninger og masser af restauranter og barer. Ruterne for at få IWA-stempel er 2x20 km eller 2x40 km. Begge ruter er bakkede og man kommer til at svede en del. Til sidst på turen hver dag passerer man Diekirch centrum, hvor der er mange folk, der sidder på caféerne på den store plads. På denne plads er der også gode muligheder for indtagelse af aftensmad, men der findes mange restauranter spredt i hele byen. På startstedet, der ligger lige ved siden af stationen, kan man også få noget at spise, hvis man ikke orker at gå på restaurant. I Diekirch ligger der ikke ret mange hoteller og de fleste bliver reserveret år efter år af de samme. Men i Ettelbruck, der kun ligger fem minutter fra Diekirch med tog/bus er der også hoteller. Her er det noget lettere at finde et ledigt hotelværelse. Men man bør reservere i god tid. Ellers findes der en stor Campingplads 10 minutters gang fra startstedet. På denne og de mindre omkringliggende campingpladser bor størstedelen af de ca. 4.000 hollandske deltagere. Der ligger også en militærlejr lige ved siden af startstedet. Der kan både civile og militære deltagere overnatte. Man sover ca. 30 personer i hvert telt på militærbrikse. - Sovepose skal man selv medbringe. Prisen for at overnatte her i 3 dage fra fredag til mandag er EURO 30 (ca. DKK 225 incl. et stort tag-selv-morgenbord. Rasterpladserne er relativ store, man kan købe noget at drikke eller spise, hvad man nu har lyst til. Siddepladser er der også nok af. Hvis der nogen gange er langt mellem to rastepladser, eller der lige har været en hård bakke, så er der ind imellem en vandpost med gratis vand og saftevand. Startgebyret er ca. EURO 9 (ca. DKK 70) som dækker medalje og saftevand på vandposterne. Deltagerantal 2005 : 9.030 For yderligere oplysninger om turen.: www.marche.lu Referat fra turen |
|
|
|